Privacy policy

  1. Generelt Ved oprettelse af et medlemskab i The House, accepteres nærværende medlemsbetingelser. Ligeledes accepteres The House’s ”Code of Conduct” for professionel adfærd hos os samt til enhver tid gældende persondatapolitik.

Endvidere gives samtykke til, at The House må sende dig servicemails, herunder e-mails om ændringer i dit medlemskab samt fakturaer.

1.1 Personlige oplysninger Det er en betingelse for at oprette et medlemskab i The House, at The House modtager oplysninger om dit navn, evt. virksomhed, din eller din virksomheds adresse, din e-mailadresse og telefonnummer samt nødvendige informationer til opfyldelse af Betalingsbetingelser (Pkt. 4.).

The House tager et portrætfoto af dig første gang du besøger os. Fotoet vil alene blive anvendt af The House og alene som led i adgangskontrol. Fotoet vil blive gemt i The Houses database.

The House er kameraovervåget ude og inde, af hensyn til både medlemmer og The House. Optagelser gemmes i 7 dage, og vil alene blive anvendt af The House som led i sikkerhed.

1.2 Misbrug Medlemskab i The House er personligt og må - medmindre andet skriftligt er aftalt - ikke anvendes af andre end dig. Såfremt andre anvender dit medlemsskab, betragtes dette som misbrug. The House forbeholder sig retten til at ophæve medlemskabet og kræve erstatning i tilfælde af misbrug.

  1. Medlemskab og forlængelse Medlemskabet inkluderer adgang til medlemsområdet i vores lokation Ryesgade 8, 8000 Aarhus C. Som medlem får du 20% rabat på køb af mad/drikke i cafeen, ligesom du har mulighed for at leje vores mødelokaler på lokationen. Medlemsskabet forlænges automatisk i.fht. valg af betalingsform (Pkt. 4).

  2. Medlemskort Du skal medbringe og fremvise/registrere dit medlemskort, hver gang du ankommer til lokationen. Bortkomne eller ødelagte medlemskort skal straks meddeles The House. The House kan udfærdige nye medlemskort mod betaling af gebyr. Der opkræves gebyr for glemt medlemskortet.

  3. Betaling Betaling opkræves månedsvis forud. Betaling sker via registrering af kreditkort på The Houses app/website. Der fremsendes faktura ved opkrævning.

4.1 Betalingsfrist Frist for rettidig betaling er sidste dag inden næste medlemsskabsperiode.

4.2 Moms Betaling for medlemskab er momspligtigt.

  1. Forsinket betaling Såfremt betalingen ikke er sket rettidigt, fremsendes et rykkerbrev, og du vil blive opkrævet et rykkergebyr. Dit medlemskort vil blive spærret, indtil betaling er sket. The House forbeholder sig retten til at ophæve medlemskabet, såfremt betaling ikke sker senest 7 dage efter forfaldsdatoen.

  2. Vilkårsændringer

6.1 Generelt De til enhver tid gældende priser, gebyrer og lignende vil altid kunne findes på The Houses hjemmeside. The House tager forbehold for trykfejl.

6.2 Varsel The House forbeholder sig ret til at ændre i vilkår uden yderligere varsel. Ændringer træder i kraft senest 30 dage før næste automatiske forlængelse af medlemskab.

The House forbeholder sig ret til at opsige medlemskab uden yderligere varsel. Opsigelsen træder i kraft med løbende måned + 30 dage.

7.0 Afbestilling af mødelokale Hvis du afbestiller et mødelokale 24 timer før mødet skulle afholdes, afregner vi dig det fulde beløb.

  1. Bero Medlemskabet kan ikke sættes i bero.

  2. Ophør og opsigelse af medlemskab Medlemskab i The House kan gensidigt opsiges med 1 måneds varsel til udgangen af valgt faktureringsperiode.

Medlemskabet skal opsiges skriftligt. Du kan opsige dit medlemskab ved at skrive til hello@thehouse.dk, eller via app/website.

Hvis du kun tegner medlemskab for 1 måned, skal du opsige skriftligt med 7 dages varsel.

  1. Ansvar Anvendelse af The Houses faciliteter sker på eget ansvar.

The House er ikke ansvarlige for skader mv., som opstår ved anvendelsen af The Houses faciliteter i strid med The Houses anvisninger.

The House er ikke erstatningsansvarlig for tabte værdigenstande.

  1. Ordensreglement Som medlem i The House er du forpligtet til at overholde de til enhver tid gældende medlemsbetingelser, vores ”Code of Conduct”, samt anvisninger givet af The Houses personale. Det betragtes som en væsentlig misligholdelse af nærværende medlemsbetingelser, såfremt ”Code of Conduct” overtrædes.

The House har, ved gentagen overtrædelse af Code of Conduct, ret til straks at bortvise det på gældende medlem og til at ophæve medlemskabet.

10.1 Code of Conduct The House er et medlemsbaseret fællesskab for Business Professionals. Som medlem forventes det, at man udviser diskretion og taktfuld opførsel.

The House er baseret på et ”fair use” princip, hvor det forventede brug ligger på max 20 timer/uge, set over et gennemsnitligt forbrug på en måned.

Højlydte (telefon)samtaler til gene for øvrige medlemmer, er ikke tilladt.

Tages billeder på vores lokation, sikres det at øvrige medlemmer ikke kan genkendes på disse.

Som medlem forventes man at rydde op efter sig, så alle andre medlemmer føler sig velkomne og respekterede.

Når The House forlades, pakkes pladsen sammen så andre kan komme til.

Som medlem er man selv ansvarlig for til enhver tid at overholde GDPR i forhold til følsomt materiale. Dette gælder også for print.

Man kan ikke reservere eller holde en plads.

Det er ikke muligt at medbringe kæledyr.

Opbevaring af privat materiale samt udstyr er ikke muligt.

Der er en aldersgrænse på 18 år for at opholde sig i medlemsområdet og gæster kan alene medtages såfremt disse indløser dagskort eller er gæster i vores mødelokaler. Spørg vores personale, hvis du er i tvivl.

  1. Markedsføring og nyhedsbreve Når du opretter et medlemskab i The House tilbydes du samtidigt at modtage e-mails og nyhedsbreve fra The House med bl.a. aktuelle medlemsfordele og -tilbud, informationer om arrangementer og events i The House.

Har du tidligere har sagt ja til at modtage e-mails og nyhedsbreve fra The House, og ikke længere ønsker at modtage disse e-mails og nyhedsbreve, kan du framelde dig ved at rette henvendelse pr. mail til hello@thehouse.dk eller ved at trykke på knappen ”Afmeld” i bunden af nyhedsbrevet.

  1. Persondata Det er The House ApS, cvr.nr. 41062959, Ryesgade 8, 8000 Aarhus C, der er dataansvarlig for denne indsamling og behandling af personoplysninger.

I forbindelse med afgivelsen af oplysninger vil det altid fremgå̊, hvorvidt afgivelsen er frivillig eller nødvendig for gennemførelsen af den ønskede handling.

The House indsamler, lagrer og bearbejder oplysninger om navn, adresse, e-mailadresse, telefonnummer og fødselsdato, foto og samtykker til modtagelse af markedsføring og nyhedsbreve for The Houses medlemmer, samt oplysninger om disse personers foretrukne anvendelse af The Houses faciliteter.

The House anvender personoplysningerne til at administrere dit medlemskab i The House. Det gør vi for at give den bedst mulige information om aktiviteter og tilbud i The House, og til at tilpasse vores tilbud til dig og vores øvrige medlemmer.

Herudover anvender The House oplysningerne til brug for The Houses markedsføring og udarbejdelse af statistik og analyser.

Vores grundlag for behandling af dine personoplysninger er primært opfyldelse af den aftale, der er indgået mellem dig og The House vedrørende dit medlemskab i The House.

Herudover behandler vi personoplysninger på grundlag af vores legitime interesse i at foretage markedsføring, udvikle eksisterende samt nye services og produkter, foretage analyser og statistik af vores kundesegmenter, produkter og services.

Personoplysninger vil endvidere kunne blive behandlet med henblik på at gøre et retskrav gældende.

Vi gør opmærksom på, at brug af personoplysninger til fremsendelse af markedsføringsmateriale kun finder sted, hvis du forinden har afgivet sit udtrykkelige samtykke, medmindre loven giver mulighed for, at vi kan kontakte dig uden forudgående samtykke.

The House er ansvarlig for, at de personoplysninger, The House behandler, er ajourførte, og The House opbevarer ikke personoplysninger i længere tid end nødvendigt.

The House sletter således personoplysninger, når medlemskabet ophører, medmindre vi fortsat er forpligtet til at opbevare oplysningerne i medfør af gældende ret.

Som medlem i The House har du ret til at få indsigt i, hvilke oplysninger The House behandler om dig, og til hvilket formål oplysningerne behandles.

Du har endvidere ret til at gøre indsigelse mod, at oplysningerne behandles, og du har ret til at kræve, at oplysninger, der er urigtige, vildledende eller på anden måde er behandlet i strid med lovgivningen, berigtiges og slettes. Ønsker du at benytte dig af disse rettigheder, kan du rette henvendelse til The House ApS, Ryesgade 8, 8000 Aarhus C via mail til hello@thehouse.dk.

Du kan til enhver tid tilbagekalde et samtykke til behandling af personoplysninger, som du tidligere har afgivet til The House. Vi vil herefter slette personoplysningerne, medmindre vi kan fortsætte behandlingen på et andet legitimt grundlag.

Tilbagekaldelse af samtykke kan medføre, at det ikke længere vil være muligt for os at tilbyde dig samme produkter og services, herunder at fortsætte dit medlemskab i The House.

The House videregiver ikke dine personoplysninger til tredjeparter uden din tilladelse. Under visse omstændigheder, og i henhold til lovgivningen, kan det dog være nødvendigt at videregive personoplysninger til offentlige myndigheder eller politiet.

The House lægger stor vægt på, at alle personoplysninger behandles fortroligt, og oplysningerne vil kun være tilgængelige for et begrænset og relevant antal medarbejdere hos The House, der er instrueret i, hvordan personoplysninger skal behandles i overensstemmelse med gældende ret.

The Houses hjemmeside kan indeholde links til andre websites eller til integrerede websites. Vi er ikke ansvarlige for indholdet af andre selskabers websites eller deres praksis i forbindelse med indsamling af personoplysninger.

Når du besøger andre websites, opfordres du til at læse indehaverens politik med hensyn til beskyttelse af personoplysninger samt andre relevante politikker.

Hvis du har spørgsmål til eller ønsker at klage over behandlingen af personoplysninger, kan du altid kontakte The House via e-mail til hello@thehouse.dk.

Du kan også̊ rette henvendelse til Datatilsynet, Borgergade 28, 5., 1300 København K.

  1. Kontakt Du kan kontakte The House ved at skrive til vores mailadresse hello@thehouse.dk eller ved at ringe til os på telefon +45 2199 0902 i hverdage mellem kl. 08:00 og 16.00.